§ 1:         Navn

               Klubbens navn er Charlotteklubben.

 

§ 2:         Hjemsted

               Klubbens hjemsted er Vangede Bygade 55, 2820 Gentofte

 

§ 3:         Formål

               stk. 1:

Charlotteklubben er en forening tilknyttet landsorganisationen Danske Seniorer, hvis formål et at skabe aktivitet, livsglæde, oplevelser og samvær for folke- og førtidspensionister, efterlønsmodtagere samt andre, der ønsker at støtte klubbens formål. Klubben samler disse til blandt andet møder, besøg, udflugter, kurser, rejser, fysisk aktivitet og hobbyaktiviteter.

               stk. 2:

Klubben skal tilrettelægge sine aktiviteter sådan, at betingelserne for kommunal og anden offentlig støtte og tilskud kan opnås.

 

§ 4:         Omsorgsarbejde

Klubben skal nøje efterleve lovgivningens bestemmelser og regler om omsorgsarbejde og skal bl.a. samarbejde med Gentofte kommune og Gentofte kommunes sociale udvalg herom til gavn for medlemmerne.

 

§ 5:         Bestyrelsen

stk. 1:

Bestyrelsen består af 7 medlemmer:

1 formand og 6 andre bestyrelsesmedlemmer.

Formand og bestyrelsesmedlemmer vælges af Charlotteklubbens medlemmer på et medlemsmøde.

Valgperioden er 2 år. Der vælges 3 medlemmer i lige år og 3 medlemmer i ulige år. Hvert år vælges 2 suppleanter.

stk. 2: Formanden vælges separat for en 2-årig periode.

 

stk. 3:

Stemmeberettigede er alene medlemmer, der har betalt skyldigt kontingent, ikke er i restance og kan fremvise et gyldigt medlemskort.

 

stk. 4:

Suppleanter og ansat personale kan efter bestyrelsens anvisning deltage i bestyrelsesmøderne (dog uden stemmeret).

 

 

Stk. 5: Bestyrelsen konstituerer sig efter medlemsmødet med formand, næstformand og øvrige poster efter egen bestemmelse. Næstformanden fungerer i stedet for formand, hvis formanden midlertidigt eller varigt er ude af stand til at varetage sin funktion.

               stk. 6:

Klubbens bestyrelse er klubbens højeste myndighed og træffer alle beslutninger – om fornødent som flertalsafgørelser

Klubben tegnes af formanden, næstformanden eller en af bestyrelsen ansat forretningsfører parvis eller hver for sig i forening med 2 andre bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan give økonomisk fuldmagt til konkret angivne personer alene eller i forening.

Bestyrelsen kan indgå samarbejdsaftaler eller anden overenskomst med andre organisationer, foreninger og klubber med beslægtede formål.

stk. 6: Bestyrelsen laver en forretningsorden, som tages op til revision hvert år på det første bestyrelsesmøde efter medlemsmødet.

 

§ 6:         Medlemsmøde

stk. 1:

Medlemsmødet skal afholdes i første halvdel af året.

Medlemsmødet bekendtgøres overfor medlemmerne med mindst 14 dages

varsel i klubbens halvårsprogram. Dagsorden kan

afhentes i klubben mindst 14 dage før, og skal som

minimum indeholde:

1.   Valg af dirigent og referent

2.   Valg af stemmeudvalg

3.   Godkendelse af dagsordenen

4.   Formandens beretning

5.   Regnskab til godkendelse

6.   Klubbens aktiviteter, jvf. § 6 stk. 2.

7.   Valg af formand (de år formanden er på valg)

8.   Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer

 Valg af 2 suppleanter

9.   Eventuelt

stk. 2:

På medlemsmødet orienteres i øvrigt om klubbens aktiviteter i det forgangne år samt om påtænkte aktiviteter i det kommende år.

 

 

 

 

 

 

§ 7:         Regnskab

Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af en af bestyrelsen valgt revisor. Regnskabet forelægges bestyrelsen senest 14 dage før medlemsmødet, Regnskabet skal endeligt godkendes af medlemsmødet.   

 

§ 8:         Hæftelse:

Klubbens aktiver tilhører klubben som juridisk person. Klubben hæfter med sine ejendele for opfyldelsen af de af klubben indgåede forpligtelser.

Klubben medlemmer og bestyrelse har ikke nogen ejendomsret over noget klubben tilhørende. Klubbens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for klubbens forpligtelser.                                         

 

§ 9:         Legater

stk. 1:

Hvis klubben modtager arv eller pengegaver, opretter bestyrelsen legater, der administreres af bestyrelsen eller en særlig udpeget bestyrelse, i overensstemmelse med arveladerens/giverens bestemmelse.

stk. 2:

Der skal føres protokol og regnskab over eventuelle legater. Disse skal revideres af samme revisor som regnskabet (se § 7).

 

§ 10:Vedtægtsændringer

Klubbens bestyrelse kan ændre klubbens vedtægter, såfremt 6 af bestyrelsens medlemmer er enige om en vedtægtsændring. Disse ændringer skal godkendes af medlemsmødet.

 

§ 11:Opløsning

Skulle klubben opløses, kræver det ¾ flertal på medlemsmødet. Bestyrelsen skal fremlægge forslag til afvikling af alle aktiver.

 

Således vedtaget på bestyrelsesmødet d. 28. juni 2021

 

 

Stema Thomsen                                   Birthe Jacobsen                                                        Henning Hansen

 

 

 

Charlotte Sætterstrøm   Inger Poulsen                                                            Kelvin Larsen                   

 

 

                     

Palle Rasmussen       






Share by: